Vi anvender cookies på dette website. Acceptér eller læs om vores persondatapolitik her 

Rådgivning

  • Forælder Fonden tilbyder rådgivning ved socialrådgiver – enten ved personligt møde eller over telefon. Og således er vores service landsdækkende. Vores rådgivningskontor ligger på Åboulevard 5, 1365 København V.
  • Forælder Fonden har 42 førstehjælps-lejligheder beliggende i København og nærmeste omegns kommuner. Det er lejligheder, typisk møbleret, som vi fremlejer over en kortere periode til en enlig mor eller far der står med akut behov.
  • Forælder Fonden driver et kollegiehus med 13 mindre 2-værelses lejligheder til enlige med børn, hvor forsørgeren er under uddannelse.
  • Forælder Fonden driver et krisecenter for voldsramte kvinder, med eller uden børn. Huset er beliggende i Gentofte kommune. Spørgsmål vedrørende eventuel indflytning sker direkte til krisecentret på tlf 39 61 21 35

  • Forælder Fonden har en granplantage udenfor København. Hertil arrangerer vi ture for børn på krise og familiecentre, samt for de børn vi i øvrigt har kontakt med. Til projektet har vi tilknyttet en naturvejleder.
  • Forælder Fonden administrerer diverse uddannelseslegater.
  • Mange af de forældre, der henvender sig til Forælder Fonden, har været, eller er stadig i en rigtig svær periode af deres liv. Forælder Fonden samarbejder med psykoterapeut, Nina Reventlow. Hun afholder korte samtaleforløb med enlige forældre, der er præget af sorg, krise, angst eller stress, og som har brug for, at få brikkerne til at falde på plads, før de for alvor kan begynde på et nyt liv. Hvis du tænker, at det måske kunne være en hjælp for dig, så kontakt Forælder Fonden via kontaktformularen her på hjemmesiden. Hvis du vil læse mere om Nina Reventlow, kan du blive klogere her: www.ninareventlow.dk

  • Forælder Fonden er meget glade for et helt nyt samarbejdet med ØKONOMER UDEN GRÆNSER. Det betyder, at vi kan hjælpe endnu flere med at få overblik over økonomien. ØKONOMER UDEN GRÆNSER er en non-profit organisation startet og drevet af økonomistuderende fra Københavns Universitet. Organisationen udgøres af frivillige studerende, som tilbyder økonomisk konsulentbistand til humanitære og velgørende organisationer.
  • Har du brug for økonomisk rådgivning, så udfyld vores kontaktformular under Kontakt her på siden.

Forælder Fonden | Åboulevard 5 | 1635 København V | Telefon 35 83 68 86 | Telefax 35 83 88 02 | mail@foraelderfonden.dk| Følg os på Facebook Forælder Fonden på Facebook