Vi anvender cookies på dette website. Acceptér eller læs om vores persondatapolitik her 

Om Forælder Fonden?

Forælder Fonden er en privat social hjælpeorganisation. Fonden blev stiftet i 1966 af journalist og ildsjæl Lis Møller under navnet Boligfonden for enlige mødre. Senere kom fædrene med i navnet og i 2010 fik fonden sit nuværende navn som et resultat af, at man løbende har udvidet sit virke, så vi i dag beskæftiger os med meget andet en blot boligformidling.

Fonden har alle årene udelukkende levet af indsamlede midler. Personalet er få ansatte som suppleres af indsatsen fra mange frivillige medarbejdere.

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte har fra starten været Fondens protektor.

Siden Fondens start har de økonomiske vilkår og grundlaget for fondens virke været indsamlede midler. Derfor er vi helt afhængige af, at private, virksomheder og fonde støtter op om vores arbejde: at hjælpe dem, der er alene med børn.

Alle undersøgelser viser desværre fortsat, at det er dem der er alene med børn, der har det dårligst i dette land. Eksempelvis har kun hver 4. kvinde, der bliver mor i en ung alder fået en uddannelse, når hun fylder 30.

Hos Forælder Fonden kæmper vi mod tendenserne ved den sociale arv. Børn af ufaglærte forældre har syv gange så stor risiko for, ikke at få en uddannelse som jævnaldrende med højtuddannede forældre.

At være enlig forsørger kaster ofte mørke skygger ned til næste generation. Her prøver vi at give et bidrag.
Forælder Fonden | Åboulevard 5 | 1635 København V | Telefon 35 83 68 86 | Telefax 35 83 88 02 | mail@foraelderfonden.dk| Følg os på Facebook Forælder Fonden på Facebook