Vi anvender cookies på dette website. Acceptér eller læs om vores persondatapolitik her 

Hvem kan henvende sig til Forælder Fonden og forvente en hjertelig, kærlig og kompetent behandling ?
Svaret er enkelt. Vi holder vores dør åben for alle der er ”alene med børn”. Hos Forælder Fonden skelner vi ikke mellem social status, indkomst, alder, geografi eller andet. Vi skelner faktisk slet ikke.
Vi er til for den enlige forsørger og for at hjælpe med praktiske, juridiske, menneskelige og økonomiske problemer.
At være enlig forsørger betyder nemlig alt for ofte, at man både forsørger, men også forsømmer. Forsømmer sin egen uddannelse, eller barnets. Forsømmer at fuldføre ambitionerne med sit liv, forsømmer fremtiden fordi det at klare nutiden er alt rigeligt.

Alene med børn? Måske er du lidt rådvild, måske du er husvild? Måske ved du ikke, hvor du står i forhold til krav og rettigheder og muligheder.

 

Hos Forælder Fonden bryder vi os ikke om ordet konsultation eller klient. Vi bruger det sjældent og nødigt. Vi siger, at alt starter med et besøg og en snak og derefter følger et samarbejde, os og dig i mellem, hvor dagsordenen er, at rette op på det der gik skævt. Finde bolig der hvor der mangler tag.
Hjælpe i gang, hvad der måske er gået i stå. Gøre afveje til nye veje frem.

 

Ikke to sager er ens, vi har ingen ydelse der er generel. Derfor gentager vi også. Vi er til, for alle der er - Alene med børn.

 

Forælder Fonden | Åboulevard 5 | 1635 København V | Telefon 35 83 68 86 | Telefax 35 83 88 02 | mail@foraelderfonden.dk| Følg os på Facebook Forælder Fonden på Facebook